Edit: Jeg snakkede med Anders Kjær fra Nordens Grænse i et podcast med udgangspunkt i samme emne.

Jeg blev forælder for over et år siden, og jeg må sige at jeg blev overrasket over, hvor hårdt det egentlig er. Jeg havde en fordom om, at andre forældre var inkompetente eller gjorde noget forkert, men jeg endte med at være i samme lejr.
Jeg er blevet opmærksom på hvorfor det er svært, og jeg mener at opbygningen af det moderne samfund spiller en stor rolle.

Lad os starte med sundhedsvæsnet. Vi var tilknyttet Hvidovre Hospital, og allerede fra start blev vi mødt med en dårlig service. På grund af babyboom og nedskæringer var der mangel på jordmødre på Hvidovre (og i resten af hovedstaden), hvilket betød at en række jordmoderkonsultationer var skåret væk, og fødselsforberedelsen var erstattet med et foredrag.

Da fødslen endelig gik i gang og vi ringede op til Hviodvre, blev vi sat til at vente i 10 minutter, inden vi blev bedt om at tage til Rigshospitalet, fordi at de havde for travlt på Hvidovre. Vi havde et langt forløb, og min kone endte med at ligge på fødselstuen i over 20 timer. Det er selvfølgelig ikke sundhedsvæsenets skyld at vi havde et langt forløb, men det er forstyrrende når der 2 gange er vagtskifte, hvor en ny jordmoder kommer ind og skal til at sætte sig ind i hele forløbet fra start af, selv mærke efter, og ligge sin egen plan for resten af fødslen.

Vi endte desværre med en jordmoder, som vi havde dårlig kommunikation og kemi med, og det gjorde den sidste del af fødslen til en meget dårlig oplevelse for både mig og min kone. Heldigvis fødte min kone en sund og rask baby. 3 timer efter fødslen, og efter at have været vågen i over et døgn, skulle vi fra Rigshospitalet til Hvidovre Hospital for at komme på barselshotel. Denne service var skåret helt væk på Rigshospitalet, men vi fik 2 overnatninger på Hvidovre med forplejning og jordmødre til rådighed døgnet rundt. Til sammenligning har min mormor fortalt, at hun var 14 dage på barselshotel med sit første barn.

I et traditionelt samfund ville man have en jordmoder boende i byen, som ville tage hjem til den fødende i trygge omgivelser, og mødre, kloge koner, og ældre pigebørn ville deltage og hjælpe med til fødslen. Disse ville have oplevet fødsler og babyer før, og ville bo i nærheden og være til rådighed efterfølgende for at give den nye mor hjælp og vejledning. Da kvinder fik flere børn og begyndte tidligere, gik der heller ikke mange år fra at en kvinde fødte for sidste gang, til at hendes ældste datter fødte for første gang.

Begge vores forældre kom da forbi med blomster, men de havde jo ikke interageret med en baby i mere end 20 år, så de kunne ikke huske en skid. Tilmed boede de en halv til en hel time væk fra os, og gik på arbejde, så der var meget hjælp at hente. Sundhedsplejersken kom forbi i en time eller halvanden en gang om ugen i starten og var rigtig sød, men det er lang tid at gå at vente når man har et spørgsmål eller oplever et problem. “Heldigvis” havde jeg ikke fundet et arbejde endnu, så vi kunne gå to personer hjemme. Ellers havde min kone været alene, efter mine 2 ugers fædreorlov var udløbet.

Vores baby udviklede sig glimrende og blev til et dejligt barn. Efter 12. måneder var vores barsel udløbet, og min kone skulle tilbage til sit arbejde. Vi havde været skrevet op til en vuggestue samt dagplejer i området, men vi fik ikke en plads inden vores behovsdato. Vi kunne have skrevet os op til en garantiplads, men så ville vi kunne risikere at få plads i en tilfældig institution op til 5 kilometer væk. Nu har vi fået en plads  i vores ønskede vuggestue 3 måneder senere. Her er de 3 pædagoger på en stue med 10-12 børn, og der kommer kun til at være færre voksne og flere børn når han kommer i børnehave. Jeg kan også kigge over hegnet til den nærmeste børnehave, og se at de her har ansat negroide og arabiske mænd til at passe på børnene.

aaike9zot1w725jgxcnmjmm6ut4

Sundhedsvæsenet og børnepasningsinstitutionerne er typiske eksempler på sociale ydelser, som blev indført som erstatning for traditionelle sociale systemer. De traditionelle sociale systemer blev nemlig ødelagt, da samfundet udviklede sig til et industrielt og urbant helvede. Når mor, far, og bedsteforældrene alle skal arbejde fuldtid ude af hjemmet, så bliver staten nødt til at håndtere fødsler og børnepasning. Denne opgave er gennem årene blevet negligeret, så man i dag står med valget mellem elendige ydelser eller kæmpe regninger for private tilbud. Hjemmepasning og hjemmeskoling er trods alt stadig muligheder i Danmark, i modsætning til Tyskland og Sverige hvor hjemmeskoling er ulovligt. Jeg vil dog vædde med at Danmark følger trop, som følge af en eller anden sag om udlændinge og et ønske om at fremme integration.

I et sundt samfund, traditionelt eller moderne, ville man prioritere og promovere fødslen, pasningen, og opdragelsen af børn, for at sikre fremtidens folk. I vores rådne samfund ignorerer man videreførerelsen af folket, og importerer i stedet asiatere, afrikanere, og østeuropæere til at erstatte os. Udover en revolution, så ser jeg den bedste løsning for forældre er at forsøge at genskabe de traditonelle sociale systemer. Hvis deres egne forældre ikke er uduelige boomers, så kan de flytte tæt på dem eller sammen med dem. Alternativt kan de flytte i et bofællesskab, kollektiv, eller økosamfund og skabe nogle gode relationer. Samtidig er det en god ide for forældrene at minimere deres udgifter, så de kan klare sig med én indkomst eller deltidsarbejde, så der er mere tid til at tage opgaven i egen hånd.

Advertisements