I mit seneste indlæg skrev jeg om Generation Identitær (GI) og Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR) og deres forskellige ideologi, som jeg her vil gå dybere i.

Den identitære bevægelse adskiller sig fra nationalsocialismen, bl.a. ved deres fokus på etnokultur frem for race. GI skriver i deres FAQ at etnokultur er, “fx vores fælles historie, slægt og sproget vi taler.” De skriver også at ingen etnokulturer er andre overlegne, i modsætning til den nationalsocialistiske racelære som udtrykte at nogle racer er andre underlegne.

Hvis man graver et spadestik dybere, så er forskellen mellem etnokultur og race dog kun kosmetisk, som en af vores politiske modstander fra venstrefløjen rigtig nok har regnet ud. Charlie Emil Krautwald skriver i en kronik i information:
“Efter Anden Verdenskrig havde fascismen selvsagt et alvorligt imageproblem, og den fascistiske bevægelse levede en stærkt amputeret og mange steder kriminaliseret tilværelse…
Det Nye Højre genoplivede den fascistiske forestilling om tabet af identitet og et folkefællesskab i forfald, men i stedet for raceideologien udviklede man begrebet ’etnopluralisme’. Etnopluralismen vender sig imod kulturel integration og propaganderer i stedet idéen om en etnisk mangfoldighed, der forudsætter den totale separation mellem geografisk bestemte ’etnokulturelle identiteter’…
Ved at fokusere på etnicitet som afgørende præmis for kulturel identitet får etnopluralismen i virkeligheden den samme biologiske determinisme som nazismen..”

Den danske talsmand for GI hedder Aurelija Aniulyte Beattie. Hun er letlænder, men er flyttet til Danmark som barn, og er nu fortaler for etnokultur i Danmark. Dette ville være absurd, hvis nationalt ophav var vigtigt. I stedet er hun et eksempel på, at europæere som vokser op i Danmark kan assimileres indenfor en generation. De sproglige og historiske ligheder mellem Danmark og Letland er endda relativt små.

Vores danske sprog, historie, religion, mm. er også blevet undergravet siden 2. Verdenskrig, endda siden middelalderen hvad angår vores oldnordiske traditioner. Dansk kultur i dag er i høj grad amerikansk/jødisk liberalisme, globohomo, multikultur. Hverken oplyste nationale i bevægelsen eller vores forfædre kan identificere sig med denne moderne kultur. Min vurdering er, at den moderne kultur er fortabt, og at vi er nødt til at skabe en ny. Det vigtigste i denne sammenhæng er race, for kun europæere kan skabe kultur af samme ånd og kvalitet som vi tidligere har skabt.

Jeg sympatiserer i høj grad med den tyske Nationalsocialisme. Den er et forbillede og en inspirationskilde, og jeg kunne godt tænke mig at rense den for alle falske anklager. På den anden side har propagandaen imod Nationalsocialismen været så kraftig og langvarende, at det er op ad bakke at omprogrammere folk om dette emne.

Omprogrammering kræver indblik i den Nationalsocialistiske ideologi, de historiske og samfundsmæssige forhold efter 1. Verdenskrig og op til 2. Verdenskrig, jødisk indflydelse, og løgnen om holocaust. “Danmark for danskerne” eller “ud med indvandrerne” er både mere simpelt at kommunikere og forstå, mindre tabu, og mere nærliggende for almindelige folk. GI har endda fået meget positiv mediedækning.

Det er svært at give sig selv mundkurv på, men jeg tror det er gavnligt i første omgang for at tiltrække almindelige og ordenlige folk til bevægelsen.
Så længe folk er blevet aktive og involverede, vil de automatisk blive radikaliseret af den politiske modstand, eller via propaganda fra højre.