I USA snakker man om, at demografi er skæbne, fordi at antallet af hvide amerikanere efter næste valg er så lavt, at de ikke længere vil kunne få politisk indflydelse i nationale valg. Vi er ikke så langt henne i Danmark, men vi er på samme kurs.

Der er dog en bagside af demografien, og det drejer sig om generationsskiftet.
Babyboomers, mine forældres generation, er blevet bestukket med penge og forbrugsvarer, for at distrahere dem fra den katastrofale politiske kurs der blev taget i 60’erne. I dag er de rige og selvfede, nyder godt af udenlandsk service arbejdskraft, og globalisering i det hele taget. De æder massemedierne råt, og kender ikke til alternative medier.

I modsætning arver Generation Z et fattigt multikulturelt samfund. Deres finansielle og karriere udsigter er relativt ringe, da virksomheder flytter udenlandsk og arbejdspladser outsources, samtidig med at udenlandsk arbejdskraft flytter ind, og skattebyrden stiger for at finansiere folkeudskiftningen. De bliver mødt med racekonflikter fra barns ben, og opdager hurtigt at den ideologi de lærer i skolen om frihed, lighed, og demokrati er virkelighedsfjern. De afviser massemedierne, og opsøger alternative medier, eller laver sågar deres eget indhold.

Rasmus Paludan kunne ikke vinde boomersne pga. hans fremstilling i massemedierne, og hans kernevælgere fra Generation Z var endnu ikke stemmeberettigede, som det fremgik af dokumentaren Rasmus Paludan – højrenationalist i børnehøjde. Ikke nok med, at vi ikke kan vinde boomersne, så vil de begynde at dø hen og blive irrelevante. Generation Z er derimod inden for vores rækkevidde, og de vil i højere grad blive politiske aktive. I den forstand var Stram Kurs mediestrategi nogle år for tidlig på den, men ikke fejlagtig. Tværtimod skal vi bygge videre på den, for at vinde i fremtiden.